Få succes med dit næste byggeprojekt

Nogle af de overvejelser du måske går rundt med kunne være: Hvordan får jeg plads til et ekstra børneværelse? Hvordan får jeg placeret en hjemmearbejdsplads / et kontor? Kan jeg få mere lys i stuen? Er entréen rigtig placeret? Rækken af overvejelser kan være lang og uoverskuelig. Fælles for alle disse ønsker er, at de er med til at fremtidssikre boligen - både for dig og for fremtidige ejere. Dermed vil denne investering oftest være med til at hæve vurderingen af huset - foruden det bæredygtige aspekt i at give nyt liv til en utidssvarende bolig. Der er nemlig mange ressourcer sparet ved at genbruge de gode ting i et eksisterende hus, kombineret med at få opdateret de ting, der ikke fungerer optimalt. Målet er, at huset i sidste ende fremstår som en moderne bolig.

Vi starter altid med et møde, hvor vi får snakket projektet godt igennem. Hér får vi præmisserne for projektet fastlagt og indskrevet i en projektaftale, som efter mødet fremsendes til gennemsyn og kommentarer. Dette gøres for at sikre, at vi er så tæt på opgaven som muligt, inden Idé Arkitekten begynder at tegne projektforslaget.

Ved præsentationen udleveres en mappe med alle tegningerne, som også fremsendes efter præsentationen som elektronisk PDF-fil til fremvisning for venner og familie for yderligere feedback. Efter ca. 4 uger tilrettes projektet endeligt, og du har nu det færdige projektforslag til din drømmebolig.

Idé Arkitekten giver dig mulighed for at bruge en arkitekt til at skabe inspirerende og velfungerende rammer for din bolig. Idé Arkitekten tegner kvalitetsprojekter, hvor der er afsat den nødvendige tid til at få skabt den rigtige løsning for dig. Se Priser.

Du er meget velkomne til at ringe til Idé Arkitekten på tlf. 26 19 87 72 eller sende en mail til viggo@ide-arkitekten.dk – jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig omkring dine boligdrømme.