Inspiration til at bo mere bæredygtigt

’Hållbarhet’ er det svenske ord for bæredygtigt, fordi det i virkeligheden handler om holdbarhed.

Grundlæggende er det mest bæredygtige allerede opført - forstået på den måde, at der går virkelig mange ressourcer til at bygge nyt. Derfor giver det rigtig god mening at bygge videre på eller ombygge de gamle huse, så vi har lyst til at bo i dem.

Jeg vil gerne dele nogle af de tanker, som jeg har omkring at bo mere holdbart.

Nye anvendelsesmuligheder.

Først vil jeg gerne byde indenfor i det hus, hvor jeg har mit kontor. Det er et næsten 100 år gammelt funkishus i udkanten af det centrale Vejle. Huset er oprindeligt opført som privat bolig, men fungerer nu som kontorfællesskab for både min og 11 andre virksomheder. Et smukt eksempel på, hvordan et godt hus kan tilpasses nye muligheder.

Mindre pladsforbrug.

Som det andet vil jeg vise et eksempel på, hvordan vi kan bo godt i mindre huse. Jeg tegnede i 2015 en ombygning af et helårshus på Nordfyn på 60 m2, som udover et velfungerende køkken-alrum og stue, også indeholder et soveværelse med skabsvæg, et ekstra værelse, en entré med fordelingsgang, et vaskerum samt et badeværelse. Når der i 2023 kun bor én eller to personer i 73% af de danske boliger, tænker jeg at denne boligtype vil være optimal for mange - og særligt med denne udsigt.

Nye materialer.

Som det tredje vil jeg vise, hvordan vi kan vælge materialer, der er mere bæredygtige, og uden at vi går på kompromis med holdbarheden, når vi gerne vil efterisolere de gamle huse eller lave en tilbygning. Facadetegl er et forholdsvis nyt produkt på markedet, hvilket kan være en udfordring i forhold til flere lokalplaner, som med denne til- og ombygning, som jeg tegnede i 2021. Efter en nabohøring var vejen banet for at bruge denne smukke facadebeklædning, som har en lang række fordele i forhold til den traditionelle murstensvæg, og hvor man samtidig får en vedligeholdelsesfri facade i det danske klima. Facadetegl har ingen fuger, der kan frostsprænge eller blive grimme af alger og facadetegl kan monteres væsentligt hurtigere end opførelsen af en murstensvæg. Desuden er en facadeteglvæg kun 1/3 af tykkelsen i forhold til en murstensvæg, hvilket betyder at der skal bruges væsentlig mindre gas fra teglværket til at brænde dem og dermed mindre CO2 i atmosfæren, og facadetegl bliver oftest monteret på en trækonstruktion, der i sig selv også binder CO2 i selve træet.

Optimeret indretning.

Som det fjerde vil jeg vise et eksempel på, hvordan vi kan indrette os mere optimalt og bruge de eksisterende rum. Til et projekt for en efterskole har jeg i 2023 udviklet et nyt kombineret senge- og opbevaringsmøbel til de små værelser på 8 m2, hvor sengene bliver 2,1 meter lange istedet for de gamle senge på 1,9 meter. Desuden bliver skabs- og skuffeopbevaringen forøget med 50% i forhold til den gamle skabsløsning. Endvidere bliver der etableret et anlæg til udskiftning af luften - populært kalder 'genvex', hvilket også er med til at gøre de små værelser gode at opholde sig i, og som iøvrigt kan etableres i de fleste gamle huse med små rum.


Tilbygget funktionalitet.

Som det femte vil jeg vise et eksempel på en tilbygning af en landejendom som jeg tegnede i 2022, hvor hovedhuset blev renoveret uden at ændre på husets udtryk og herefter lavet en tilbygning, som i udformning og udtryk både skulle have reference til hovedhuset og samtidig give en anden rumlig oplevelse - som en slags modstykke til hovedhuset - og som sammen med hovedhuset giver en ny moderne funktionalitet, hvor også naturen kan opleves i dette smukke landskab. Hele tilbygningen er opbygget som trækonstruktion og både indvendigt og udvendigt er træ valgt som den primære beklædning.