Få succes med ombygning, tilbygning og nybyggeri

Nogle af de overvejelser du måske går rundt med kunne være: Hvordan får vi plads til et ekstra børneværelse? Hvordan får vi placeret en hjemmearbejdsplads / et kontor? Kan vi få mere lys i stuen? Er entréen rigtig placeret? Rækken af overvejelser kan være lang og uoverskuelig. Fælles for alle disse ønsker er, at de er med til at fremtidssikre boligen - både for jer og for fremtidige ejere. Dermed vil denne investering oftest være med til at hæve vurderingen af huset - foruden det bæredygtige aspekt i at give nyt liv til en utidssvarende bolig. Der er nemlig mange ressourcer sparet ved at genbruge de gode ting i et eksisterende hus, kombineret med at få opdateret de ting, der ikke fungerer optimalt. Målet er, at huset i sidste ende fremstår som en moderne bolig.

Vi starter altid med et møde, hvor vi får snakket projektet godt igennem. Hér får vi præmisserne for projektet fastlagt og indskrevet i en projektaftale, som efter mødet fremsendes til gennemsyn og kommentarer. Dette gøres for at sikre, at vi er så tæt på opgaven som muligt, inden Idé Arkitekten begynder at tegne projektforslaget.

Ved præsentationen udleveres en mappe med alle tegninger samt et tilbud fra min samarbejdspartner på den efterfølgende projektering (tekniske tegninger og myndighedsgodkendelse) og byggeopgaven. Alle tegninger fremsendes efter præsentationen som elektronisk PDF-fil, som efterfølgende kan fremvises til venner og familie for yderligere feedback. Efter ca. 4 uger tilrettes projektet endeligt, og du har nu det færdige projektforslag til din drømmebolig.

Idé Arkitekten giver dig mulighed for at bruge en arkitekt til at skabe inspirerende og velfungerende rammer for din bolig. Idé Arkitekten tegner kvalitetsprojekter, hvor der er afsat den nødvendige tid til at få skabt den rigtige løsning for dig. Se Priser.

Du er meget velkommen til at ringe til Idé Arkitekten på tlf. 26 19 87 72 eller sende en mail til viggo@ide-arkitekten.dk – jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig omkring dine boligdrømme.